Alliance vil skabe historie med kunstig intelligens på dansk: »Det her er kæmpestort«

Vi har fået det at vide igen, igen og igen: Kunstig intelligens kommer til at vende op og ned på verden, som vi kender den. Indtil videre har det dog været sparsomt med forandringer i de fleste danskeres hverdag og arbejdsliv. Men det kan meget snart ændre sig. Et konsortium bestående af både private og offentlige aktører er gået sammen om at udvikle en dansk sprogmodel, der skal skabe helt nye muligheder for både erhvervslivet og den offentlige sektor. I spidsen står Dansk Erhverv og vicedirektør Casper Klynge, der har en fortid som techambassadør i Silicon Valley og chef i Microsoft, sammen med IBM Danmark og Alexandra-Instituttet. »Det her er kæmpestort. Og det bliver et ekstremt vigtigt skridt for Danmarks tilgang til brugen af kunstig intelligens,« siger han. Den mest kendte sprogmodel er ChatGPT, som er udviklet af OpenAI og Microsoft, men også Google, Apple og Meta er på markedet. Ifølge Casper Klynge er det helt urealistisk at tro, at den nye model skal konkurrere med techgiganterne i størrelse og omfang. Men en særlig egenskab skal gøre den mere attraktiv for danske virksomheder og myndigheder. »Jeg er sikker på, at de store sprogmodeller stadig vil være bedst til mange ting. Men der er en stor efterspørgsel efter skræddersyede modeller med troværdige garantier om databeskyttelse. Det er det, der gør den her model til noget helt særligt,« siger vicedirektøren. Mange små modeller Sprogmodeller er en type af kunstig intelligens, som kan læse og forstå tekst, og derefter fremsøge information og udforme et relevant svar. I en kommune vil en sprogmodel trænet på data fra tusindvis af byggesager for eksempel kunne behandle en ny sag meget hurtigere end et menneske, mens den i private virksomheder kan bruges til kundekontakt og analyse af enorme datamængder. Den nye danske model skal udvikles af Alexandra-Instituttet, en privatejet nonprofit samfundsnyttig techvirksomhed ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond, som får hjælp af den danske gren af den amerikanske techvirksomhed IBM. Modellen skal trænes med data fra de virksomheder og myndigheder, der indtil videre har meldt sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium – herunder Salling Group, Falck, Norlys, Topdanmark og Aarhus Kommune. Den endelige regning og fordelingen af den er stadig usikker, fortæller Casper Klynge, som samtidig nedtoner finansieringsbyrden. Håbet er nemlig, at mange flere vil slutte sig til konsortiet i den næste tid. »For succesen er direkte proportional med de data, der bliver stillet til rådighed,« siger han. Træningen skal gøre modellen skarp til det danske sprog og lære den de basale færdigheder. Men det er meningen, at de enkelte virksomheder og myndigheder selv skal udvikle videre på modellen med egne data og tilpasse den de helt rette arbejdsopgaver. Der er således stor forskel på at drive et revisionsfirma med speciale i skatteret og at behandle personsager i en mindre jysk kommune. Danske virksomheder og myndigheder skal således ikke kun være forbrugere, men også udviklere. Men hvorfor så ikke vælge ChatGPT eller en af de andre sprogmodeller, der allerede findes i dag? For det første, argumenterer Casper Klynge, kan det være dyrt at udvikle videre på de store modeller – den danske model bliver som udgangspunkt gratis og langt mindre ressourcekrævende at træne. For det andet kommer modellen til at være trænet på danske datasæt, der stilles til rådighed af nogle af de tungeste aktører i Danmark. »Og vigtigst af alt skal sprogmodellen være baseret på nogle principper, som ikke findes i markedet i dag,« siger Casper Klynge. De fem principper Techgiganterne har fået heftig kritik for deres behandling af data, og bekymringen har indtil videre været en stopklods for mange danske virksomheder og den offentlige sektor, der ellers gerne vil bruge kunstig intelligens. Derfor giver fem principper, som alle medlemmer af Dansk Sprogmodel Konsortium skal skrive under på, en unik fordel til den danske model, mener Casper Klynge. Principperne lyder: De udviklede danske sprogmodeller skal til enhver tid være gratis tilgængelige for alle. De anvendte data og udviklede sprogmodeller skal til enhver tid overholde dansk lov og EU-lovgivning, herunder gdpr om beskyttelse af følsomme personoplysninger. Modellerne skal trænes på datasæt, som er godkendt til formålet af ophavsretshaverne. Data må ikke forlade EU. Der skal være transparens i forhold til datakilder og modeltræning. Der implementeres robuste sikkerhedsprotokoller, der beskytter data og modellerne med potentielle sårbarheder. »Mange er bekymrede for databeskyttelse, og derfor vil vi med denne model lægge stor vægt på kontrol over data og ophavsret. Vi er sikre på, at det kan være med til at skubbe Danmark i retning af at bruge kunstig intelligens mere ambitiøst,« siger Casper Klynge. Kan Microsoft og Google ikke bare komme og snuppe jeres data? »De datasæt, modellen er trænet på, vil man ikke kunne få adgang til. Den færdige model stilles derimod frit til rådighed. Men vi forventer, at man overholder en licens baseret på konsortiets principper.« Hele jeres idé hviler på sikkerheden og behandlingen af data. Hvordan kan I være så sikre på, at der ikke er huller? »Man behøver kun at bryde folks tillid én gang, før det bliver meget op ad bakke. Vi har været meget firkantede, for det er fuldstændig afgørende, at troværdigheden ikke forsvinder. Sker det, er vi mere til skade end til gavn.« Hvor stor er risikoen for fiasko? »Jeg kan ikke sidde og garantere, at den her model bliver en succes. Men konsortiet tager det meget alvorligt, vi stiller os forrest i bussen og tager et medansvar for at få en mere ambitiøs tilgang til kunstig intelligens,« siger Casper Klynge og tilføjer: »Med den her model får virksomheder og myndigheder nogle værktøjer, de aldrig har haft. Derfor er det historisk vigtigt for Danmark og en for vigtig dagsorden til ikke at give det et seriøst forsøg.« Minister: Meget, meget stort Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har udtrykt en klar ambition om, at Danmark skal ligge helt i front, når det kommer til brugen af kunstig intelligens. Derfor glæder hun sig over nyheden om, at en dansk sprogmodel er på vej. »Det her er meget, meget stort. I mine øjne er kunstig intelligens på niveau med industrialiseringen, og det har et enormt potentiale for udviklingen af vores samfund,« siger Marie Bjerre. Ministeren er samtidig lettet over, at regeringen ikke endte med at stå i spidsen for en dansk sprogmodel, men at projektet i stedet drives af et offentligt-privat samarbejde med nogle af landets største virksomheder. »Jeg har det grundlæggende sådan, at jeg tror på markedet. Derfor er jeg også meget glad for, at det kommer på initiativ fra erhvervslivet selv. For de ved bedst, hvad de har brug for,« siger Marie Bjerre. Venstre-ministeren er især begejstret på vegne af den offentlige sektor, hvor udgifterne til administration er stukket af i de seneste år. Hun tror nemlig på, at den nye sprogmodel kan frigøre tusindvis af arbejdstimer til mere borgernær velfærd. »Der er et kæmpe potentiale for at løse opgaverne hurtigere og mere effektivt i den offentlige administration. Nu er der en chance for, at det kan blive forløst,« siger Marie Bjerre. Kommer det til at betyde fyringer af offentligt ansatte, der arbejder med administration? »Jeg tror ikke, at vi kommer til at se fyringer. Tværtimod får langt de fleste offentligt ansatte tid til at løse deres kerneopgaver, især i velfærdsfagene. Og det bliver nødvendigt, for vi kommer til at mangle personale.« Hvad får dig til at have tillid til, at databeskyttelsen er god nok til at fodre modellen med borgernes personoplysninger? »Det er helt afgørende, at vi har tillid til, at danskernes data bliver behandlet ordentligt. Og vi kan selvfølgelig ikke bruge de store techgiganters sprogmodeller i den offentlige sektor. Men jeg mener, at det er den rigtige vej at gå at bruge kunstig intelligens i sagsbehandlingen,« siger Marie Bjerre. https://www.berlingske.dk/oekonomi/alliance-vil-skabe-historie-med-kunstig-intelligens-paa-dansk-det-her-er